Holdstart – Bachata Improver
Så er det igen muligt at danse bachata i Viborg.
Holdet er for dansere som har erfaring med bachata. Følgende deltagerkrav gælder:
– Grundtrinene skal være på plads, og danserne skal kunne følge
rytmen på diverse langsomme og medium hastigheds sange.
– Herren skal flydende kunne lede damen i simple figurer og trin i
rytme med musikken.
– Damen skal kunne genkende de grundlæggende føringer i
bachata, så hun kan lade sig føre.
Holdet starter tirsdag den 27. august 2019 kl. 21:00 – 22:00 og er i alt 5 gange hver ANDEN uge. Dvs. der undervises i uge 35-37-39-41-43. Sidste gang er dermed tirsdag den 22. oktober.
Prisen er 220 kr. pr. person, og man SKAL tilmelde sig parvis. Man skal anføre sin partners navn ved tilmelding, og man vil ikke kunne fortsætte på holdet, hvis man ikke ankommer som par til undervisningen.
Tilmelding er mulig fra tirsdag den 16. juli kl. 19:00 via NemTilmeld: https://salsaviborg.nemtilmeld.dk/
SIDSTE FRIST for tilmelding er tirsdag den 5. august kl. 20.
Du skal være medlem af foreningen for at deltage på det faste hold. Er du ikke det, koster det 50 kr. om året for medlemsskab og kan indbetales her: https://salsaviborg.nemtilmeld.dk/10/
Instruktøren er Miguel Luna fra Aarhus. Han er professionel underviser, med fast undervisning i Aarhus, Odense og Viborg.
Bachata opstod i den Dominikanske Republiks landdistrikter og er de senere år hurtigt blevet en af de mest populære latinamerikanske dansearter.
På dette hold vil vi kombinere Dominican style med den sensuelle og moderne stil, så danserne får en generel fornemmelse for, hvordan bachata danses globalt.
Der vil blive undervist i musikalitet, fodarbejde, bølger, føring, tegn og kropsbevægelser.
Læg en kommentar